Ærø...         

Ærø ligger ved den sydlige indgang til Lillebælt og er omgivet af Fyn mod nord, Langelandmod øst, Slesvig-Holsten mod syd og Als mod vest. De største byer på Ærø er Marstal 2272 med indbyggere. 

Ærøskøbing med 1010 indbyggerre og Søby med 577 indbyggere. (2006)

Marstal og Ærøskøbing kommuner blev den 1/1-2006 til Ærø Kommune og har Jørgen Otto Jørgensen som borgmester.

Ærø er en moræneø beliggende syd for Fyn mellem det Sydfynske Øhav og Østersøen. Øen er ca. 30 km. lang og 8 km. på det bredeste sted. Til Ærø hører endvidere øerne Birkholm, Dejrø,Store Egholm, Lille Egholm, Nyland, Halmø, Langholm, Langholmshoved og Lindholm.

Marstal er øens største by og har havn, rederier, værfter og navigationsskole. Midt på øen ligger den maleriske by Ærøskøbing med sine historiske gamle gader og huse helt tilbage fra 1600 tallet. Det nordlige Søby er øens industricentrum med øens største arbejdsplads Søby skibsværft og Ærøs eneste fiskerihavn.

Mellem de tre byer, fjorten landsbyer og gårde er det et varieret landskab med bakker mod nord og lidt fladere mod syd. Øen er meget velegnet til vandre- og cykelture, har mange gode badestrande og tiltrækker lystfiskere og ikke mindst kunstnere. Øhavet omkring Ærø og øens tre havne er et yndet mål for sejlturister.

Geologi og Geografi

Ærø er en lang drumlin bakke, der er blevet formet af dødis, der ikke kunne få morænejorden slæbt helt med sig. Det former aflange bakkedrag, og ligger i samme retning som isens bevægelsesstand.

Oprindeligt var Ærø delt to dele, som kun forbandt Marstal med resten af Ærø med et vadestedet Drejet ude ved Østersøen. Først efter at Gråsten Nor i 1856 blev inddæmmet havde Marstal-halvøen en fast vejforbindelse til det øvrige Ærø. Den nuværende amtsvej er forhøjet, og bag vejen og den plantede skov ligger det nu afvandede Gråsten Nor som er et stort engområde med flere uopdyrkede steder af stor botanisk værdi. Det er et rigt fugleliv som f.eks. Stor kobbersneppe  og brushanen. De tilbageværende vandhuller er ynglested for springfrøen.

       

Ved den 33 meter høje Voderup Klint er flere kilometer lange trappeformede skredterrasser, der som kæmpemæssige trappetrin forbinder havet og den høje ø. Terrassedannelsen skyldes udskridninger, der er forårsaget af klintens specielle opbygning af det blågrønne cryprinaler, der har navn efter de molboøsters der er efterladt i leret, der med sine 100.000 år er aflejret i et hav der dækkede Danmark mellem den næstsidste og sidste istid. træder det blågrønne cyprinaler frem. Det har navn efter de molboøsters der er efterladt i leret, der med sine 100.000 år er aflejret i et hav der dækkede Danmark mellem den næstsidste og sidste istid.

Geologisk interessant er også de mange krumodder som f.eks den 1,5 km lange Ærø Hale ved Marstal, som består af strandvolde, sandrevler og krumodder der p.g.a. havets påvirkning til stadighed ændrer form. Sandbankerne fortsætter via Langholm og Storeholm til Langeland ved Ristinge Hale, der også er en krumodde. De andre krumodder på og ved Ærø er Trillerne på Ommel halvøen, der strækker sig ud mod øst og Halmø. Trillerne vokser stadig og består af strandenge og krumodder omgivet af fladvand.

Ud mod Østersøen står kysten med høje skrænter og her nedbrydes dele af den hver vinter. Ved Marstal og Ærøskøbing ligger flere småøer og holme, hvoraf kun Birkholm er beboet hele året. Øerne Dejrø, Lilleø og Store Egholm har fra gammel tid været brugt til sommergræsning af kvæg, gæs og får.

Næbbet på Ærøs nordspids er et af øhavets mest karakteristiske vinkelforlande, der er dannet hvor en vest- og østgående strøm mødes. Områdets små strandsøer er gamle ralgrave i strandvoldene. Næbbet består af sand, grus og ral, der er aflejret af vind og strøm. Efter at Næbbet efter intens grusgravning fra 1890 til 1975 blev genetableret, er der blevet skabt et nyt naturområde med et rigt fugle og planteliv.

Landtangen Urehoved nord for Ærøskøbing, er kendt for sine maleriske badehuse fra 1900 tallet og sin særprægede natur med strandenge som i nord ender i et morænelandskab.

Vitsø Nor sydvest for Søby er en ca. 150 ha stor fredet fjordarm, som indtil ca. 1600 var sejlbar. Vitsø Nor blev inddæmmet i 1788, men blev igen oversvømmet under stormfloden i 1872. I dag er den igen inddæmmet. Den fredede Vitsø Mølle, der ligger bag strandengene mellem afvandingskanalerne ved noret, er en hollandsk pumpemølle, som blev bygget i 1883 for at afvande Vitsø Nor.

Ærøs historie kan føres tusinder af år tilbage. Der er fundet rester af 10.000 år gamle bosættelser. Øen har mange velbevarede fortidsminder, som langdysser, kæmpehøje og en jættestue ved Kragnæs.

Fra begyndelsen af middelalderen havde den danske konge omfattende godsbesiddelser på Ærø.

I århundreder var Ærøs historie forbundet med Sønderjyllands historie. Øen var tildelt slesviske, alsiske og holstenske hertuger gennem arv, pantsætninger og forleninger. Udviklingen for dette kongelige gods følges op gennem middelalderen og der var en markant forskel i udviklingen mellem de ejendomme, som var kongens arvegods og det gods som var krongods. Først i midten af 1700-tallet tilbagekøbte den danske konge Ærøs jorder, og udstykning af kronens gods tog sin begyndelse. Ærø hørte stadig til Slesvig. Efter nederlaget til Østrig og Preussen  i [[1864], var det kun en tilfældighed, at Ærø ikke fra 1864, sammen med Sønderjylland, blev en del af Preussen. Øen blev overført til kongeriget i bytte for de kongerigske enklaver.

Historiske seværdigheder

• Ærøskøbing har i usædvanlig grad bevaret det middelalderlige gadeforløb med et meget stor antal gamle huse
• Marstal der i 1500-tallet var et lille fiskerleje, udviklede sig i 1700-tallet til en betydningsfuld søfartsby.
• Badehusene Eriks Hale, Marstal og Vester Strand, Ærøskøbing ejes af private og går i arv fra generation til generation
• Jættestuen i Kragnæs og langdyssen i St. Rise er velbevarede. Det samme gælder langdyssen og jættestuen på toppen af Lindsbjerg - et udsigtspunkt, hvorfra man kan se næsten hele horisonten rundt.
• Sct. Alberts Kirke, kaldes dette område ved Vejsnæs. Her kan man blandt andet se et stort voldanlæg fra vikingetiden, og skilte på stedet fortæller om historien og de arkæologiske udgravninger.
• Kirkerne på Ærø:  Marstal Kirke, Bregninge Kirke, Ommel Kirke, Rise Kirke Søby Kirke Tranderup Kirke og Ærøskøbing Kirke.

                    

• Søbygård rummer stadig bygningsdele tilbage fra 1580’erne. Gården er ved at blive restaueret.

I hovedbygningen (kaldet 'Slottet') er der skiftende udstillinger og museum. I en af gårdens længer er der en nyopført sal til brug for lokale aktiviteter. Søbygård er samlingssted for øens beboere. Ærø Festspil opfører hvert år friluftspil med op til 100 medvirkende amatører.

• Søby volde er et forsvarsanlæg, som antagelig blev opført af kongemagten i 1100-tallet i bunden af det dengang sejlbare Vitsø Nor.
• Vester Mølle er landets ældste hollandske vindmølle. Møllen er opført i 1824 som erstatning for 2 ældre stubmøller, Vitsø Mølle er en hollandsk pumpemølle fra 1800-tallet. fredet 1958, *Søby Mølle er en stråtækt hollandsk mølle fra 1881, Ærøskøbing Bymølle fra 1848 er også en hollandsk mølle.
• Skjoldnæs Fyr er opført i 1881 af svenske stenhuggere, og udført i fint tilhuggede bornholmske granitsten.

Flora og fauna

På Ærø findes stadig den næsten uddøde klokkefrø  (Alytes obstetricans).

Klokkefrø eller mere specifikt Rødbuget klokkefrø (Bombina bombina) er en frø i familien (Bombinatoridae).

Klokkefrøen er en lille frø der maksimalt bliver 6 cm. Den har en grøn overside med sorte pletter og en gul underside med et sort netmønstrer. Dens øjne sidder højt, så den kan ligge i vandoverfladen og stadig havde et godt syn.

Arten spiser hvirvelløsedyr, som den hovedsagligt fanger i vandet.

Økologi og vedvarende energi

                  

Allerede i 2002 var Ærø selvforsynende med 40% vedvarende energi  og Ærø betragtes som en af verdens førende på feltet.

Energi- og Miljøkontoret på Ærø rådgiver med vedvarende energi og tilskudsordninger og yder konsulenthjælp indenfor miljø, økologi, varmeforsyning, el-forsyning, transport, energibesparelser og formidling af viden.

 Målet er at 80-100% af energiforsyningen kommer fra vedvarende energi inden år 2008.

Ærøs 3 fjernvarmeværker er blandt verdens største solfangeranlæg og i 2002 blev der opstillet 3 nye vindmøller. Disse møller er 100 m høje til vingespids og dækker 50% af øens elforbrug.

Ærø Natur og Energiskole tilbyder arrangementer og formidling om natur, miljø, energi og kultur for lokale beboere, skoler, turister, interessegrupper og andre.

Foreningen for Økologi på Ærø, arbejder med formidling af økologiske tiltag på øen.

Medlemmerne producerer og forhandler grøntsager, frugt, sæbe, kosmetik, marmelade, saft o.s.v.

Der er restauranter med økologisk mad og en del af foreningens medlemmer arbejder med økologisk byggeri, alternativ opvarmning, spildevandsrensning o.s.v.

                                                            Marstal By

Marstal er Ærøs største by med 2.272 indbyggere (2006). I 1500-tallet var Marstal et lille fiskerleje, der fra 1700-tallet udviklede sig til en betydningsfuld søfartsby. Navnet kommer af ordet "hestestald".

       

Byen er øens vigtigste handels- og søfartsby med mange forretninger og en navigationsskole, som gennem mere end hundrede år har uddannet navigatører til den danske handelsflåde. Søfarten er stadig en vigtig del af byens erhvervsliv med Danmarks største coasterflåde med ca. 50 fragtskibe. Der er flere rederier, træ- og stålskibsværfter, anløbskajer for charterskonnerter, fiskerihavn, færgehavn med færgeforbindelse til Rudkøbing og bådforbindelse til Birkholm.

Marstal Fjernvarme har siden 1996 og indtil 2001 været kendt for at have verdens største solfangeranlæg. Solen stod dog kun for 15% af forsyningen, mens den øvrige forsyning var baseret på spildolie. Anlægget blev i december 2002 udvidet med yderligere 10.000 m2 solfangerpaneler og har dermed genvundet sin mangeårige position som verdens største solfangeranlæg til fjernvarme, og solen står nu for 30% af forsyningen.

• 1634 I læ af Eriks Hale boede en ikke ubetydelig fiskerbefolkning. Hertugen, der havde fået denne del af øen, lod forpagteren af sin gård "Gudsgave" sælge landbrugsprodukter til Marstals fiskere. Handelen foregik i begyndelsen med stedets egne produkter, som man afhændede dels i Kongeriget, dels i Hertugdømmerne, hvortil man havde let adgang gennem et løb ud til Østersøen. På den tid skulle al handel gå over de privilegerede købstæder. Marstalskipperne og oplandets bønder drev derfor smughandel, og Marstals flåde voksede eksplosivt. Smughandelen var nødvendig, fordi ærøskibene blev anset som tilhørende Kongeriget, når de kom til Hertugdømmerne, og omvendt i Kongeriget blev de anset for Hertugdømmets skibe, og blev derfor ramt af ekstra told og havneafgift. Smughandelen var en anerkendt og accepteret levevej i Marstal i den periode.
• 1729 overgik Søbygårds og Gudsgave len til kongen, medens den midterste del af øen først kom med i 1750, og marstallernes skibe fik en fortrinsstilling ved at være anerkendt som fartøjer under Kongeriget en snes år før købstaden ærøskøbings skibe og kunne derfor sejle under de samme betingelser.
• 1825 byggede man med frivillig arbejdskraft en lang stenmole, der senere udbyggedes med havnepladser og kajanlæg på landsiden. Husene i Marstal blev anlagt langs gangstierne, der førte op fra havnens anløbsbroer. Efterhånden som byen voksede, blev der anlagt tværgående ringveje som afsluttende ring omkring byen.

Byens trange pladsforhold bevirkede, at husene ofte blev anbragt vilkårligt.

• 1850 var Marstals handelsflåde på fode igen efter de sløje år efter napoleonskrigene.
• 1864-krigen bevirkede, at forbindelserne med Hertugdømmerne og Sønderjylland blev afbrudt. Den omfattende skibsfart i bunden af Østersøen led hermed et knæk. Marstalskipperne anskaffede skonnerter og fandt en ny levevej ved at sejle på langfart.
• 1880 gik man over til tremastede skibe, som ofte blev bygget på værfter i Marstal.
• 1890 var der ca. 350 sejlskibe hjemmehørende i Marstal.
• 1911 var Marstals andel af den samlede danske sejlskibsflåde (målt i antallet af skibe) 23,92%
• 1914  1. Verdenskrig kostede mange marstalsøfolk livet. Ærø mistede 53 søfolk og 42 skibe, de fleste fra Marstal.
• 1915-1938. Mellemkrigstiden var en bestandig kamp for at overleve. Sejlskibene blev fortrængt

fra de sidste pladser af motordrevne, større skibe. Kun Newfoundlands-farten var for urentabel for dampskibene - endnu. Her sejlede en stor del af Marstals tre- og tomastede skonnerter med fiskeladninger ud fra den vidtstrakte Labradorkyst og Newfoundland.

• 1939  2. Verdenskrig tog over 80 af øens søfarende hovedsagelig fra Marstal og omegn
• 2006. Marstal og Ærøskøbing kommuner blev den 1/1-2006 til Ærø Kommune og har Jørgen Otto Jørgensen som borgmester.

Marstal Kirke....

Kirken er opført i 1738. Før den tid benyttedes Rise kirke. Kirkens tværskib er fra 1772 og tårnet fra 1920. 7 kirkeskibe vidner om byens tilknytning til havet og søfartens udvikling fra 1700-tallets jagt til vor tids coaster. Middelalderdøbefonten er opstillet 1870 og stammer fra Tranderup kirke og afløste en transportabel font på en trefod af træ. De blå bænke symboliserer havet og evigheden, mens den røde farve på alter og prædikestol minder om Jesu blod og kjortel og er samtidig kærlighedens farve. Altertavlen er malet af marine- og grønlandsmaler Carl Rasmussen i 1881 og forestiller Jesus, der stiller stormen på Genezaret Sø. På den nu nedlagte kirkegård findes gamle gravstene samt mindeplade for de omkomne marstalske søfolk i de to verdenskrige. Kirkegården er flyttet uden for byen 1896 på grund af pladsmangel. Kirken er forsynet med et Frobeniusorgel fra 1973 og udbygget 1995 til i alt 16 stemmer.

Skoler....

• Marstal Skole  har 2006 360 elever og 42 lærere. Skolen er 2-sporet med BH-klasse, 1.-10. klasse og Center-klasse. Skolen er opført i 1969.

• Navigationsskole i Marstal startede undervisningen af søfolk i 1860. I 1975 blev de nuværende bygninger, som er landets mest moderne, indviet. Skolen har ca. 150 elever. Uddannelser: Uddanner navigatører til handelsflåden (skippere og skibsførere). HF-søfart, som er en ungdomsuddannelse, der kombinerer en grundlæggende søfartsskole med en HF-uddannelse. Efteruddannelseskurser, hvor kursusafdelingen er landets største udbyder inden for maritim efteruddannelse.

• Østersøens Idrætsefterskole er en fri skole for unge på 10. årgang med tæt tilknytning til højskoletanken. Der er 62 elever i tre 10. klasser. Der undervises i dansk,matematik, engelsk, fysik, og tysk   på FS-10 niveau, og i liniefagene windsurfing, sejlads, fodbold, håndbold, volleybold  og vandsport.

Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder i 1825. Der er mange restauranter og cafeer i de hyggelige gader og stræder. Marstal Søfartsmuseum med mange minder fra Marstal by og dens søfartsliv. Der er campingplads, vandrerhjem og hoteller. Man kan besøge stranden (syd for byen) på Eriks Hale med de maleriske badehuse.